Enø Bageri

Brød

Koldhævet brød

Langt det meste af vores brød og rugbrød er hævet over 24 timer, godt for både smag og holdbarhed

Vidste du at ifald at du er gluten intolerant, så kan du tåle alle vores koldhævede brød – viser forsøg.

Brød til både træning og vægttab
Christina Nielsen er sportsdiætist hos Team Danmark. Hun ser brød som en sund, god og praktisk kilde til kulhydrat. Og kulhydrat er hjernens og musklernes vigtigste energikilde. Mangler kroppen kulhydrat, vil den slå over i en højere fedtforbrænding. Men fedtforbrænding kræver så meget ilt, at intensiteten må sænkes – og det kan hæmme sportspræstationen.

»Udelukker man over længere tid kulhydrat fra kosten - eller spiser en meget lille mængde – i kombination med en vis træningsmængde, så vil man opleve symptomer som træthed, lang restitutionstid, hyppige skader, skrantende immunforsvar, irritabilitet og forringet fokus og koncentration«, siger Christina Nielsen.

Heller ikke når hun skal hjælpe en atlet til at tabe sig, lægger hun en kostplan uden brød. Hun kan godt finde på at skrue ned for mængden af brød eller kun anbefale meget mættende brødtyper som rugbrød og fuldkornsbrød, men »man behøver på ingen måde at ekskludere brød fra kosten i forbindelse med et vægttab«. Heller ikke som almindelig dansker:
»Et vægttab opstår ved, at der indtages mindre energi, end der reelt forbruges – ikke ved at udråbe bestemte fødevarer som usunde eller forbudte. Det sidste tror jeg skaber madstress i befolkningen«.

Brødhysteri
For at få overblik over de mange budskaber omkring brød har Politiken spurgt seks eksperter indenfor ernæring, hvad vi egentlig ved om brød. Deres svar er til at forholde sig til. For de svarer entydigt, at brød er sundt.

For alle andre end glutenallergikere og på alle tidspunkter i livet. »Det er nærmest hysteri, der er lige nu omkring brød. Det er blevet udråbt til at være noget, der virkelig skader vores krop, men det er altså noget vrøvl. Vores krop har godt af at få nogle kulhydrater, herunder også fuldkornsbrød. Det er god energi«, siger Ulla Toft, der er seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Placeholder

På trods af enigheden, kommer der alligevel det store men. For eksperterne mener fuldkornsbrød. Hvidt brød, bagt på raffineret mel, skal vi lære at tænke på som kage. Det er ikke decideret farligt for os, men det indeholder heller ikke noget, vi rent faktisk har brug for.